HVAD ER WORDPRESS OG DIVI

Hvad er WordPress?

I web designs barndom skulle de enkelte linier af kode skrives manuelt, linie for linie. Denne proces var meget tidskrævende. I dag findes systemer, hvor alle de grundlæggende funktioner er bygget ind fra starten. Derved gøres processen med fremstilling af en hjemmeside langt hurtigere end tidligere.

WordPress.org

Det system jeg helt klart vil anbefale hvis du er seriøs med din hjemmeside
Selve WordPress.org systemet er helt gratis at bruge, såkaldt “open source” software

  • Bruges på mange millioner hjemmesider verden over
  • Udvikles løbende af frivillige udviklere fra mange lande
  • Du kan bestemme udseendet af din hjemmeside 100%
  • Ingen reklamer af nogen art, medmindre du selv lægger reklamer på hjemmesiden
  • Der findes plugins med stort set alle de funktioner du kan ønske dig
  • Meget velegnet til både en almindelig hjemmeside, en blog og en webshop

WordPress skal installeres på et såkaldt webhotel, en server der kører 24/7/365 med forbindelse til Internet.

WordPress findes i 2 versioner:

WordPress.org, nævnt ovenfor, og WordPress.com, som er en online platform til at lave hjemmesider. I den gratis version af .com versionen er der mange begrænsninger. Hvis du er seriøs med din hjemmeside, vil jeg klart anbefale WordPress.org versionen.

Hvad er DIVI?

DIVI er en såkaldt sidebygger. WordPress sørger for alt det grundlæggende med en hjemmeside, og DIVI ligger på toppen af WordPress og bruges til fremstilling af de enkelte sider ved hjælp af forskellige moduler. DIVI er en af de mest populære sidebyggere på markedet.