Hvor lang tid tager det at fremstille en hjemmeside?
Det kommer an på hvor kompleks hjemmesiden er, og hvor meget af materialet til hjemmesiden jeg skal producere. Her tænker jeg på grafik, fotos og tekster til de enkelte sider på hjemmesiden.
Hver enkelt hjemmeside er unik, og der er stor forskel på, om vi taler om 1 basis side med alt indhold eller en hjemmeside med mange sider, mange specialfunktioner og mange plugins.
Det tager typisk 2 uger for en forholdsvis simpel hjemmeside, og 4 uger eller mere for en mere kompleks hjemmeside.
Det er utroligt vigtigt, at du er klar til at “spille med”, det vil sige at vi tilstræber en effektiv og hurtig kommunikation gennem processen.