NY HJEMMESIDE

PROCESSEN OG FAQ

1

Du har en ide til din nye hjemmeside. Læs mere her ( åbner i et nyt separat browservindue) før du læser videre her på siden.

2

Kontakt mig, i første omgang via email eller send kontaktformularen med en kort beskrivelse af dine ønsker.
Jeg vil stille dig nogle mere detaljerede spørgsmål vedrørende dine ønsker og krav til din nye hjemmeside.

3

Når jeg kender dine ønsker og krav mere i detaljer, har jeg en ide om omfanget af projektet og kan give dig et prisoverslag. Prisen afhænger blandt andet af, hvor meget af indholdet til din nye hjemmeside du har klar, og hvor meget jeg skal producere. Her tænker jeg specielt på tekstindhold, fotos, logo og evt. grafik.

Vi holder et indledende møde på ZOOM eller telefonisk, alt efter hvad du foretrækker, helt uforpligtende for både dig og mig.
Hvis vi føler vi er et godt match, laver vi en fast aftale om udførelse af selve projektet.

4

Når aftalen er på plads, gennemgår vi projektet sammen og ordner det praktiske med levering af dit materiale. Som udgangspunkt skal alt materiale leveres via email.

Jeg går i gang med design processen og laver 1. udkast til din hjemmeside. Gennem processen er det vigtigt, at du er tilgængelig løbende for input, så vi undgår unødige forsinkelser af projektet.
Vi gennemgår sammen udkastet med hensyn til eventuelle ændringer.

5

Jeg laver 2. udkast med de ønskede ændringer foretaget, og vi gennemgår udkastet. Eventuelle yderligere ændringer foretages.

6

Vi gennemgår sammen det endelige udkast, som godkendes af dig.

Din nye hjemmeside er nu klar til at blive lagt på et webhotel og gå “LIVE” på Internet.

FAQ

Hvorfor en hjemmeside?

Uanset om du driver en form for virksomhed eller organisations- eller klubarbejde, forventer folk i dag at kunne finde information om alt på Internet. Hvis ikke du findes på Internet, er du mere eller mindre usynlig, og du går glip af mange kunder/besøgende.

Hvorfor en ny hjemmeside?

Hvis din nuværende hjemmeside er af ældre dato og ikke er blevet opdateret løbende, kræver det meget tid og arbejde at bringe hjemmesiden op til de standarder der findes i dag. Det er næsten altid mere tidskrævende at prøve at opdatere en gammel hjemmeside end at lave en helt ny. Hvis hjemmesiden er gammel eller ikke responsiv, vil jeg foreslå at producere en helt ny hjemmeside.

Hvor lang tid tager det at lave en hjemmeside?

Det kommer an på hvor kompleks hjemmesiden er, og hvor meget af materialet til hjemmesiden jeg skal producere. Her tænker jeg på grafik, fotos og tekster til de enkelte sider på hjemmesiden. Det tager typisk 2-3 uger for en forholdsvis simpel hjemmeside og 4 uger eller mere for en mere kompleks hjemmeside.

Hvor meget koster en hjemmeside?

Jeg kan give dig svar på prisen når jeg ved hvor omfattende dit projekt er. Prisen for en ny hjemmeside kan variere meget. Det kommer helt an på hvilke ønsker og krav du har til din nye hjemmeside. Hver ny hjemmeside er helt unik mht. udseende, funktioner, plugins, antal sider mv.

Når jeg har et overblik over dine ønsker og krav, kan jeg give dig et overslag over prisen for en ny hjemmeside.

Jeg har et meget rimeligt prisniveau sammenlignet med store webfirmaer.

Min nye hjemmeside kører nu på Internet, hvad nu fremover?

Når din hjemmeside er færdig og kører på Internet, er det tid til nogle overvejelser. Hvem skal vedligeholde din hjemmeside løbende? Der er næsten ikke noget værre end en hjemmeside, som langsomt dør på Internet pga. manglende opdatering og vedligeholdelse.
Du kan vælge selv at sætte dig ind i det system der bliver brugt på din hjemmeside, eller du kan få en anden til at vedligeholde din hjemmeside løbende.
Jeg tilbyder løbende vedligeholdelse og opdatering af din nye hjemmeside. Kontakt mig for nærmere information.

Hvad er WordPress?
I web designs barndom skulle de enkelte linier af kode skrives manuelt, linie for linie. Denne proces var meget tidskrævende. I dag findes systemer, hvor alle de grundlæggende funktioner er bygget ind fra starten. Derved gøres processen med fremstilling af en hjemmeside langt hurtigere end tidligere.

WordPress.org

  • Det system jeg helt klart vil anbefale hvis du er seriøs med din hjemmeside
  • Selve WordPress.org systemet er helt gratis at bruge, såkaldt “open source” software
  • Bruges på mange millioner hjemmesider verden over
  • Udvikles løbende af frivillige udviklere fra mange lande
  • Du kan bestemme udseendet af din hjemmeside 100%
  • Ingen reklamer af nogen art, medmindre du selv lægger reklamer på hjemmesiden
  • Der findes plugins med stort set alle de funktioner du kan ønske dig
  • Meget velegnet til både en almindelig hjemmeside, en blog og en webshop

WordPress skal installeres på et såkaldt webhotel, en server der kører 24/7/365 med forbindelse til Internet.

Bemærk, at WordPress findes i 2 versioner:

WordPress.org, nævnt ovenfor, og WordPress.com, som er en online platform til at lave hjemmesider. I den gratis version af .com versionen er der mange begrænsninger. Hvis du er seriøs med din hjemmeside, vil jeg klart anbefale WordPress.org versionen.

Hvad er DIVI?

DIVI er en såkaldt sidebygger. WordPress sørger for alt det grundlæggende med en hjemmeside, og DIVI ligger på toppen af WordPress og bruges til fremstilling af de enkelte sider ved hjælp af forskellige moduler. DIVI er en af de mest populære sidebyggere på markedet.

Hvad er responsivt web design?
Responsivt web design vil sige, at en hjemmeside vises fornuftigt og læsbart på både en PC, en Tablet og en Smartphone. Design tilpasser sig størrelsen på skærmen som hjemmesiden vises på.

Hvis du på en Smartphone prøver at se en hjemmeside som ikke er responsiv, vil du skulle scrolle både lodret og vandret og er nødt til at forstørre og formindske indholdet i en uendelighed. Links vil ofte være så små, at de er meget svære at klikke på.

Hvis du surfer fra en Smartphone kan du med det samme se om en hjemmeside er responsiv. Hvis du surfer fra en PC, kan du gøre browservinduet meget smallere, og du kan med det samme se om hjemmesiden er responsiv eller ej.

Desværre er alt for mange hjemmesider stadig IKKE responsive, selv om flere og flere surfer Internet fra en Smartphone.

Gør dig selv en tjeneste og vær sikker på, at din nye hjemmeside bliver fremstillet i responsivt web design!